Stille Før Optagelse

Iben Zeuthen taler med en kvinde der har skrevet en mail til programmet. Kvinden fortæller om overgreb på egen krop der gør at ingen må sidde #metoo overhørig. Her høres interviewet i sin fulde længde.

Lektor Silas Harrebye mener at #metoo skal undergå det han kalder et scale shift. Bevægelsen skal simpelthen hæve sig op på et højere strukturelt nivau for at være potentielt forandrende. Debatøren Søren Hviid mener at kampagnen skal stoppes, da den undergraver det fundament kernefamilien hviler på. Og så har vi jurist og radiovært Nima Zamani der kommer i studiet for at fortælle en gang for alle at han ikke går ind for voldtægt, selvom han er optaget af mænds rettigheder under #metoo. Ja egentlig bare folks rettigheder. 

Torben Haugaard mener at #metoo er blot endnu et symptom på den fremmedgørelse mellem manden og kvinden, som ligestillingen og kvindefrigørelsen har ført til. Metoo er endnu et bidrag til kønskampen til skade for den psykosociale sammenhængskraft i vores samfund.

Det spørger Iben sin anonyme kilde om, som har været udsat for et overgreb fra sin CEO. Den anden Iben skal ud på en landejendom hvor en psykoterapeut bor, som mener at #metoo bør stoppes med det samme. 

Iben Zeuthen taler med en kvinde der har skrevet en mail til programmet. Kvinden fortæller om den type overgreb der gør at ingen må sidde #metoo overhørig. For ikke blot vil overgrebspersonerne magten. Magten vil åbenbart også overgrebspersonerne, hvilket gør, at disse overgreb til tider ikke får konsekvenser for de der udfører dem. Manden der udførte overgrebene sidder således stadig i samme stilling, mens ofret endte med at blive hentet i ambulance og kørt på psykiatrisk skadestue.

Anmelder Lone Nikolajsen kommer på visit for hun kunne godt tænke sig et par ændringer i programmet. Lisbeth Zorning har set filmen “En frygtelig kvinde”, som hun mener bør være pensum for alle unge piger og drenge. Blogger på Berlingske Majbritt Maria Nielsen har også set filmen og indrømmer at hun selv er en frygteligt kvinde.

Blærerøven mener at kvinderne er ved at vinde en bitter sejr, mens en kvinde, der i dette program er nødsaget til at være anonym, på sin vis demonstrerer den hårdeste side af #metoo. Du kan ringe ind på 20 247 247: Har #metoo bidraget med mest godt eller skidt?

Vi skal et spadestik dybere ned i forståelsen af den kvindeundertrykkelse, der har skabt metoo. I det hyperseksuelle samfund er der ikke plads til den kvindelige eros, mener Jette Anne-Marie Hansen. Unge kvinder formår ikke at formulere en protest imod det og tør ikke gå længere end til at sige, at deres seksualitet er ligesom mændenes.

Mrutyuanjai Mishra mener, at metoo mistænkeliggør manden, som i forvejen ligger ned på grund af kvinders dominans på mange områder i samfundet. Den lille protest, manden var ved at formulere imod kvindetyranniet, bliver nu helt kvalt af metoo.

Karen West er bekymret for, om vi betragter metoo-sagerne for ensidigt og ikke belyser, at kvinder også kan bruge deres seksuelle magt over for mænd. Kvinder skal ikke igen gøres til ofre, men sige nej og vinde respekt.

Mads Christensen mener, at der er mange medløbere nu, hvor metoo-sagerne ruller og at metoo handler om problemer med forventningsafstemning. Han mener også, at kvinderne er ved at vinde en bitter sejr, som gør, at skovmanden får et comeback, når metoo er brændt ud.

Lektor på Institut for Kultur og Globale Studier, Lise Rolandsen Agustin, er medforfatter til en bog om sexchikkane på arbejdspladsen. Særligt tallene for chikane i omsorgssektoren er opsigtsvækkende; Der meldes om ret få sager, men det er ikke retvisende. Skriv til os på stille@radio24syv.dk hvis du har oplevelser med sexchikane.

Iben og Iben diskuterer, hvad der skal til for, at en #metoo-fortælling har gyldighed og hvilke retsprincipper, der bør gælde. For hvor godt er det, at beretningerne hovedsagligt beror på subjektive oplevelser frem for konkrete beviser? Og hvordan skal vi håndtere fortællingerne, når de gives under løfte om anonymitet?

Frej Prahl mener, at kvinder er usikre over for at sige nej til mænd og mangler stærke kvindelige rollemodeller, der har sagt nej. Krænkere er måske slet ikke så magtfulde endda, men lider af angst for at blive afvist af kvinden og nærmer sig hende i stedet for med magt.

"Josefine" var ansat i Dansk Journalistforbund. Her havde hun (mindst) tre forskellige "ikke gode" oplevelser med tre forskellige mænd, hvoraf to var hendes overordnede. Hendes fortællinger lægger sig op ad Sigrids (jvf. program #1 i denne serie), men den mand som Sigrid anklager, har "Josefine" ikke anklaget for sexchikane, men derimod to andre. Dog har "Josefine" haft et forhold til samme mand, som, set i bakspejlet, måske ikke har været det bedste. Det kan hun se nu, hvor hun ser et mønster, både i den pågældendes adfærd overfor unge kvinder, men også når hun vurderer DJs organisation udefra. "Josefine" stiller op af to årsager; For at Sigrids fortælling om en sexcistisk kultur i en fagforening ikke skal stå alene, men også for at understrege, at selvom man stiller op anonymt, så er der personlige konsekvenser. Ingen skal tro, at det er gratis at dele i #metoo's navn, mener "Josefine".

Da Oliver Bjerrehuus arbejdede som model i udlandet oplevede han, hvordan de store mandlige modefotografer begik overgreb mod mænd. Men han føler sig ikke som offer. Mænd har sværere ved at føle sig krænket, for de bruger en knytnæve til at forsvare sig med, ligesom Oliver også selv gjorde.

Iben og Iben tager temperaturen på deres egen julefrokost på Radio24syv. De taler om, hvor den lander på metoo-indexet og vurderer, at moral giver frihed til at flirte.

Bertel Haarder mener, at sexchikane på Borgen er utænkeligt, selvom det er magtens centrum. Han er fortaler for, at vi bevarer den frie seksualitet, men er bekymret for, at vi i metoo-sagerne dømmer folk mere efter hvem de er i stedet for deres argumenter.

Christian Tafdrups nye film "En frygteligt kvinde", der har premiere i danske biografer 1. juledag, ramler lige ned i metoo-debatten. Instruktøren fortæller her om den modstand han møder i forsøget på at fortælle en historie om kvinders dominans over mænd og sin egen kamp imod kvindelige magtstrukturer.

Manuskriptforfatter Charlotte Sachs Bostrup var d. 10/12 med til et arrangement, hvor skuespillere oplæste vidnesbyrd om krænkelser i film- og teatermiljøet. Hun er i chok.