Bogfolk

Virginia Woolf, tragikomisk Blendstrup og Jussi-feber

Informações:

Sinopsis

Ugens Bogfolk anmelder genudgivelsen af Virginia Woolfs asymmetriske slægtsroman ’Årene’ og Jens Blendstrups sølle og sjove 'Slagterkoner og bagerenker'. Og så spiser vi Jussi-kage, afslører Nobelpris og taler om Danmarks krimikonge nummer 1, Jussi Adler-Olsen.Virginia Woolfs roman 'Årene' har alt, hvad man kan begære af scenisk fylde, selskaber med og uden brus, sarte og brutale landskabsmalerier og er en enestående kikkertundersøgelse af sindets vanvittige plasticitet, siger Politikens litteraturkritiker Lise Garsdal. Hun har nemlig anmeldt den helt nye Woolf-genudgivelse og taler med Silke Fensman om den helt særlige engelske flanør og forfatterinde Virginia Woolf.Og så skal vi ned i det det sølle og det sjove, det tragiske og det komiske, som forfatteren Jens Blendstrup praktiserer. Han er nemlig aktuel med en ny roman, der hedder 'Slagterkoner og bagerenker'. Mikkel Krause Frantzen har anmeldt bogen om den 52-årige el-montør Jørgen, som han giver 4 hjerter i dagens avis.Til sidst i programmet skal vi sel