Fisketegn

Informações:

Sinopsis

Hver uge inviterer lystfisker Gordon P. Henriksen en gæst med ud og fiske, og lytteren er med som fiskefluen på væggen. Samtalerne kommer vidt omkring, og man ved aldrig hvordan dagen og fisketuren udvikler sig. Vi bliver klogere på fiskeriet, på gæsten og måske også på os selv.

Episodios

  • Niko Grünfeld – Godmorgen København

    12/05/2018 Duración: 54min

    Københavns borgmester for Kultur og Fritid, Niko Grünfeld, er en miljøorienteret lystfisker fra Alternativet. Han arbejder med at åbne vores øjne for, hvad kultur også er – og her spiller fiskeriet i byen også en rolle. Jo mere kultur desto bedre, så Niko går ind for at åbne op for endnu mere fiskeri i byen, hvilket Gordon kun kan være enig i. De fisker efter hornfisk fra Slusen ved Sjællandsbroen i København på en smuk majmorgen.

  • Columbus Leth – Bornholms kolde kystvand

    05/05/2018 Duración: 55min

    Det er en smuk, smuk dag på Bornholm, da madfotograf Columbus Leth mødes med Gordon ved Snogebæk – men det er koldt! Columbus har altid fisket, og altid med flue – han brugte endda sine fluefisketure som barn og ung på Bornholm. Sammen skal de to se om en vinterhavørred eller to er klar til leg, og de får hjælp på vejen fra en lokal fluefisker.

  • Nikolaj Sonne – Fyraften i putten

    25/04/2018 Duración: 55min

    Det er varmt, det er fyraften og Gordon er angst for den fart som teknologien drøner derudaf i! Gudskelov er tech-journalist og vært på DR’s ”So Ein Ding” med på fisketur, og han kan måske berolige Gordon. Måske lykkedes Nikolaj med dette, på denne tur i putten med grillpølser og regnbueørreder.

  • Kaare Manniche Ebert – Laksepræmiere ved Skjern å

    21/04/2018 Duración: 55min

    D. 16. april er en festdag blandt danske laksefiskere! Her åbnes der for fiskeriet efter de smukke fisk i de vestvendte jyske åer. Gordon var på pletten ved årets præmiere, og sammen med ham var biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert. Sammen tager de pulsen på præmieredagen ved Skjern å, og går i dybden med de opgaver som Kaare og Danmarks Sportsfiskerforbund sidder med.

  • Mads Flarup Christensen – Greenpeace og tips til Nordhavnstippen

    14/04/2018 Duración: 55min

    Som generalsekretær i Greenpeace Norden har Mads Flarup Christensen en finger på pulsen, når det kommer til hvem der ikke behandler naturen ordentligt. I øjeblikket er erhvervsfiskeriet i Øresund i fokus, efter at Greenpeace kunne afsløre ulovligt trawlfiskeri i farvandets nordlige ende. Denne afsløring har haft effekt, og i næste er der samråd i Folketinget om emnet. Gordon hiver Mads ud på tippen i Københavns Nordhavn, i håb om torsk og fladfisk.

  • Jesper Vollmer – Havørredrisotto

    07/04/2018 Duración: 55min

    I Allinge på Bornholm har kok Jesper Vollmer startet et nyt madeventyr, og derfor er Gordon draget mod øen. Men Gordon giver Jesper sit eget Bornholmereventyr, når de drager mod Hammerhavn for at fange havørred! Men naturen er lunefuld, og en sæl begrænser lystfiskernes planer.

  • Uffe Ellemann-Jensen – Lystfiskerhistorier ved Skjern Å

    07/10/2017 Duración: 55min

    Med en utrolig lang politisk karriere i både ind- og udland, har Uffe Ellemann-Jensen set verden fra mange sider. Men verdens vande har han også set, og især laksevandene er godt besøgt af Uffe – han har MANGE laks på CV’et. Men en dansk laks er det ikke blevet til endnu, og det forsøger Gordon at ændre på. Sammen er de taget til Skjern å, hvor Uffes lystfiskerhistorier leveres én efter én.

  • Maria Reumert Gjerding – Frivillighjælp til havørreden

    30/09/2017 Duración: 55min

    Havørreden har brug for så lange åstræk som muligt til at gyde – og vi er nødt til at hjælpe den på vej. Derfor er Gordon taget på vandrestaureringstur sammen med Enhedslisten klima- og miljøordfører Maria Reumert Gjerding. Sammen med frivilliginitiativet Grusbanden rydder de Truelsbækken ved Holbæk for spærringer, og taler frivillighed, havørredens biologi og om der eksisterer korruption i dansk politik.

  • Thomas Rode Andersen – Storebælts drilske pighvarrer

    23/09/2017 Duración: 55min

    På en regnfuld dag ligger Storebælt næsten helt stille, og ud fra Korsør havn tager Gordon kok og forfatter Thomas Rode Andersen med ud efter pighvar. Thomas har mere end 15 Michelinstjerner i baggagen, og han er selv glad for at lave fiskeretter. Derfor har han også en holdning til hvordan vi danskere bør bruge havets frugter, og ikke mindst være bedre til at efterspørge andre fisk end bare torsk, tun og norsk burlaks. Skippere er Søren Vesth og Thomas Stoffer.

  • Ella Maria Bisschop-Larsen – Makrelfest i det sydfynske

    16/09/2017 Duración: 55min

    Med 130.000 medlemmer er Danmarks Naturfredningsforening et enormt fælleskab, og i spidsen står Ella Maria. Som præsident i foreningen på 11. år står naturen hende selvfølgelig nær – og især det maritime er ikke sjældent for hende, da hun sejler i Aalborgjolle og kigger på hvaler hvor hun kan. Men fiskeriet er helt nyt, og Gordon sørger sammen med skipper Claus Eklundh for et uforglemmeligt makreleventyr i hendes bardomsvand, hvor fiskene er med på legen lige fra begyndelsen.

  • Nikolaj Kirk – Alt vådt fra Oceankaj

    09/09/2017 Duración: 55min

    Kokken Nikolaj Kirk er født og opvokset i København, og bor i dag på Islands Brygge. Gordon har hevet ham væk fra Amager, og ud på Nordhavnens yderste kaj, til en snak om det gode liv med naturen, hobbyer, piber og om hvorfor man skal tage det sjove kaffeudstyr med ud på jagt eller fiskeri. Vejret er i perioder helt vanvittigt, men det får til gengæld fiskene frem.

  • Ida Auken – Mange bækørreder små

    02/09/2017 Duración: 55min

    Gordon har inviteret tidligere miljøminister Ida Auken på en fiskedate i sin have, hvor han byder på hindbærsnitter, kaffe, makrelsalat og fiskeri i den lokale å efter bækørred. Ida vil overbevise Gordon om, at hun stadig er den idealistiske kvinde som Gordon så i en debat på Otto Mønsteds Kollegium for mange år siden, og det gør hun mens de leder efter åens skønne bækørreder.

  • Mette Abildgaard – Øresunds artsrigdom

    26/08/2017 Duración: 55min

    Mette Abildgaard fra det konservative er taget med fisketur på en blæsende dag på Øresund. Trods stort set ingen fiskeerfaring fanger hun sild, skrubber, rødspætte og en torsk så stor at hun næsten ikke har kræfter til at hale den op. Snakken går ivrigt om bl.a. regeringens miljøpolitik og hvorfor og hvordan Mette vil prøve at overbevise resten af regeringen om at Øresund skal beskyttes yderligere og det skadelige sandsugning skal stoppes hurtigst muligt.

  • Sebastian Klein – Amagers strandkrabber

    19/08/2017 Duración: 55min

    Gordon og Sebastian Klein er taget til Naturcenter Amager Strand for at fange strandkrabber på hjemmebyggede “krabbefiskestænger”. Sebastian har specialiseret sig i naturformidling for de mindste, og har over 25 års erfaring som tv-vært hvor han har plantet frøene for en interesse og fascination for naturen for tusindvis af børn. Alt dette er foregået på skærmen, men Sebastian har klare holdninger til hvorfor bade børn og voksne skal mere ud i den danske natur – opleve den på nært hold og lære om den. Snakken går om alt fra faldende biodiversitet i Danmark, hvorfor økologisk landbrug ikke er ubetinget godt og hvorfor krabber har en arbejds- og en knuseklo, og hvordan “den går på en” når man ser en bestemt fugl eller fanger en bestemt fisk.

  • Peter Qvortrup Geisling – Voldgravsgedder fra Egeskov

    12/08/2017 Duración: 55min

    Alle har godt af naturen, men vi er simpelthen for dårlige til at komme ud i den. Vi døjer med stress, depression og vitaminmangel, men en tur i det fri kan hjælpe os godt på vej i den rette retning – i hvert fald hvis man spørger TV-lægen Peter Qvortrup Geisling. Med sine 80 fiskestænger (og ikke mindst alle sine retrohjul fra Abu), er Peter erfaren lystfisker, og gedderne i Egeskov Slots voldgrav er virkelig i biddet denne dag.

  • Christine Feldthaus – Tivolikarper

    05/08/2017 Duración: 55min

    Ifølge Livsstilsekspert Christine Feldthaus, så er det ”… moderne at være lidt nørdet, det er moderne at kunne noget godt”. I dagens Danmark kommer vi nemt til at tordne rundt i livet, uden rigtig at vide hvad vi vil med det, men med lystfiskeriet står det klart: Vi skal fange fisk, og i dette afsnit er målet karper i Tivolisøen. Gordon har sørget for morgenbrød og Christine har taget rom med.

  • Nørdespecial – Vertikalfiskeri efter sandart

    29/07/2017 Duración: 55min

    Nu skal der nørdes fuldstændigt igennem! I dette afsnit inviterer Gordon lytterne med på en “vertikal” fisketur med en af Danmarks dygtigste sandartfiskere, Henrik Larsen. Henrik er I den grad dedikeret til denne fiskeform og der er ingen grænser for hvor meget han går op i detaljerne. Tag med I jollen når de to kammerater giver et indblik I deres elskede og ekstremt nørdede verden, hvor hjemmelavede gummidyr, elektroniske sonarer og topmoderne metoder skal I brug for at jagte søens sandart.

  • Jeanette Varberg – Historiske karper i Sagnlandet Lejre

    22/07/2017 Duración: 54min

    Hvornår i historien begynder mennesket at fiske af lyst, og ikke af nødvendighed? Gordons gæst i denne uge er Jeanette Varberg, arkæolog, museumsinspektør og formidler, og hun er inviteret i programmet for oplyse både Gordon og lytterne om hvordan det kan være, at der findes kroge fra bronzealderen, når nu lystfiskerne daterer lystfiskeriets fødsel til for ca. 500 år siden. De fisker efter karper (som jo ikke naturligt hører til i Danmark, men er blevet indført af fortidens magthavere), og Jeanette går direkte efter det største eksemplar i Sagnlandet Lejre.

  • Martin Thorborg - I waders fra baghaven på Strandvejen

    15/07/2017 Duración: 55min

    På en skøn juliaften mødes Gordon med serieiværksætter og entreprenør, Martin Thorborg i hans hus på Strandvejen. De fisker efter havørred i Øresund i Martins “baghave”. Som barn fiskede Martin stort set hver dag i 10 år, men iværksætterlivet er siden blevet prioriteret. I løbet af fisketuren snakker Gordon og Martin om drømme, lystfiskeri og iværksætteri og hvorfor “Mandag er en festdag”.

  • Karen Ellemann - Kertemindes smørstegte skrubber

    08/07/2017 Duración: 54min

    I lystfiskerkredser runger navnet Ellemann aldrig hult – Uffe Ellemann-Jensen er næsten en lige så stor en lystfisker som han var politiker. Men hvad med hans datter, Karen Ellemann, minister for ligestilling og nordisk samarbejde? Karen og Gordon sejler ud fra Kerteminde sammen med skipper Thomas Hansen, og her viser Karen, at hun sagtens kan være en storfisker – på trods af at hendes far hellere tog sønnerne med på fisketur, da piger ”larmer for meget”.

página 2 de 3