Ripodsten

Informações:

Sinopsis

Hvad sker der i den nordjyske fodboldverden. Det tager et panel på tre eksperter en debat om hver 14.dag. Udgangspunktet er AaB, Hobro IK og Vendsyssel FF, men vi runder også 2.division og mere generelle emner med nordjysk interesse.

Episodios

  • Hamrén fyret, Hiljemark hyret

    20/03/2023 Duración: 45min

    Erik Hamrén har hentet guld med AaB, men det bliver ikke ham, som redder dem i Superligaen. Efter bare seks point i 13 Superligakampe har svenskeren fået en fyreseddel og er blevet erstattet af assistenttræner Oscar Hiljemark. I denne ekstraudgave af Ripodsten ser vi nærmere på fyringen af svenskeren, og om det kan få AaB over nedrykningsstregen.  Medvirkende:  Claus Jensen, sportsredaktør, Det Nordjyske Mediehus Thomas Jasper, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus. Der er i podcasten interviews med AaB-direktør Thomas Bælum, anfører Lucas Andersen og den nye cheftræner Oscar Hiljemark. Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Pause på sidstepladsen og vejen væk derfra

    19/03/2023 Duración: 55min

    AaB går ind i kvalifikationsspillet på en sidsteplads efter fire et-måls nederlag ud af fem mulige i foråret. Vi ser i denne udgave af Ripodsten nærmere på et trist grundpilspunktum, og på hvor troen på overlevelse skal findes i den forestående landskampspause. Vi ser også nærmere på de to nordjyske 1.divisionshold, som bestemt heller ikke har haft en god weekend. Medvirkende: Kasper Ørkild, sportsjournalist   Thomas Jasper, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus Der er i podcasten også interviews med AaB’erne Kristoffer Pallesen og Anosike Ementa. Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Flop på Fyn, Hamrén til debat og Wessams mål

    14/03/2023 Duración: 55min

    Efter fremgang i de seneste uger, tog AaB et stort skridt tilbage i udekampen mod OB, og efter bare ét point og ét mål i fire superligakampe i foråret bliver der igen sat spørgsmålstegn ved Erik Hamréns evner som redningsmand. Det bliver der blandt andet set på i denne udgave af Ripodsten, hvor det også skal handle om en af klubbens tidligere spillere, der nu er øverst på topscorerlisten i 1.division.  Medvirkende: Jacob Krüger, fodboldagent, People In Sport Wessam Abou Ali, angriber, Vendsyssel FF Thomas Jasper, sportsjournalist, Det Nordjyske MediehusSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tegn på optur, stort minus og formandens farvel

    06/03/2023 Duración: 59min

    Er AaB ved at finde forårsformen? Det kan godt se sådan ud efter to gode præstationer på under en uge. I denne udgave af Ripodsten ser vi nærmere på kampene mod FC Midtjylland og Viborg, et blodrødt regnskab og et farvel til klubbens formand. Derudover runder vi også de to nordjyske 1.divisionsklubber.  Medvirkende:  Claus Jensen, sportsredaktør, Det Nordjyske Mediehus  Simon Ydesen, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus  Derudover er der interviews med AaB-spillerne Iver Fossum, Rasmus Thelander, og Malthe Højholt.  Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Uro i spillertruppen, hård søndag i Parken og pokalkamp i vente

    27/02/2023 Duración: 51min

    Hvad er op og ned i historien om mytteri blandt de ledende spillere i AaBs spillertrup? Var indsatsen i Parken mod FCK mere lovende for foråret end kampen mod AGF? Bør AaB spille reserverne mod Viborg i pokalkampen torsdag? Og apropos reserver; hvorfor sidder Ahlmann på bænken, når Daniel Granli tydeligvis ikke er venstreback?  Afløser Dan Grønbech stiller spørgsmålene. Svarene leveres af sportsredaktør i Det Nordjyske Mediehus, Claus Jensen, og sportsjournalist samme sted Simon Ydesen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Borte med blæsten, taktiske fejlskud og lokalslag

    20/02/2023 Duración: 53min

    Alle drømme om en god start på foråret var borte med blæsten for AaB, som skuffede fælt på hjemmebane mod AGF. Efterfølgende er der blevet stillet mange spørgsmålstegn ved cheftrænerens dispositioner undervejs. Det ser vi nærmere på i denne udgave af Ripodsten. Vi kommer også en tur forbi det nordjyske lokalslag i 1.division, der ikke gik helt som forventet.  Medvirkende: Jakob Hjorth, U23-træner Hobro IK og tidligere prof. fodboldspiller  Kasper Risgård, tidligere prof. fodboldspiller  Kasper Ørkild, sportsjournalist Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fejlfyldt opstart og forventninger til foråret

    14/02/2023 Duración: 01h20s

    Er AaB klar til at tage en optur i Superligaen i foråret ovenpå klubbens opstart? Hvor er det holdet ser bedre ud nu end i det miserable efterår? Og hvem bliver forårets uventede profil. De tre spørgsmål og meget mere, forsøger vi at komme med svar på denne gang i Ripodsten, hvor der bliver set frem mod AaB's kamp for overlevelse i Superligaen og taget et tjek på de to nordjyske 1.divisionshold Hobro IK og Vendsyssel FF. Medvirkende: Christian Bjerg, scout og tidligere prof. træner/spiller Thomas Gaardsøe, Tidligere prof. fodboldspiller og fodboldagent  Thomas Jasper, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tiltrængt testsejr og tjek på træningslejr

    07/02/2023 Duración: 01h05min

    Hvad tager AaB’s superligahold med hjem i kufferten fra træningslejren i Spanien? Hvorfor holder cheftræner Erik Hamrén fast i 4-3-3-opstillingen, selv om målene rasler ind? Og er der egentlig flere mål i den tidligere superligatopscorer Ronnie Schwartz, hvis han trækker i Hobro-trøjen her i foråret? Det er bl.a. nogle af de ting, der er på programmet i denne udgave af Ripodsten. Medvirkende: Bo Zinck, cheftræner, Fortuna Hjørring Kasper Ørkild, sportsjournalist Simon Ydesen, sportsjournalist (medvirker fra Spanien i et telefoninterview)   Vært: Jens Otto Barsøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Deadline Day live fra Proud Mary

    01/02/2023 Duración: 04h04min

    31.januar i transfervinduets sidste timer holdt Ripodsten sammen med Rød Aalborg Deadline Day-arrangement på Proud Mary i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det kom der bl.a. lidt over fire timers analyser og interviews ud af, som du kan høre eller genhøre i denne specialudgave af Ripodsten.   Tidskoder:  1.01 - 30.30: Intro og transfersnak med Kasper Ørkild og Claus Jensen. 30.35 - 42.20: Interview med Kasper Jørgensen (AaB) , og Simon Ydesens rapport fra træningslejr. 42.30 - 55.00: Spørgsmål udefra og svensker-quiz. 56.50 - 1.09.25: Interview med AaB-direktør Thomas Bælum. 1.10.30 - 1.54.00: Transferupdate og paneldebat med Thomas Gaardsøe, Thomas Jasper og Mads Aagaard om AaB-formation i foråret. 1.55.00 - 2.17.00: Quiz-opsamling og Interview med Thomas Augustinussen(Tidligere AaB-anfører) om opturen i 2011. 2.17.35 - 2.32.35: Interview med Ole Nielsen (tidligere sportschef Randers FC, SønderjyskE og Vendsyssel FF). 2.33.00 - 2.47.45: Transfervinduet hos Vendsyssel FF og Hobro IK. Interview med Lars Justesen(Spor

  • Testkampe, træningslejr og transferstatus

    27/01/2023 Duración: 33min

    Det bliver uden sejre i de første tre testkampe, at AaB tager på træningslejr i Spanien efter de torsdag tabte 1-2 til Viborg efter 120 minutters fodbold. Vi samler op på testkampe, træningslejr og det seneste fra transferfronten i denne bonus-udgave af Ripodsten, hvor vi også lige kommer en tur forbi Vendsyssel FF, hvor der bliver ryddet op i truppen.  Medvirkende:  Thomas Jasper, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus Simon Ydesen, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus  Thomas Bælum, adm.direktør og fungerende sportschef, AaB (telefon-interview) Vært: Jens Otto Barsøe  See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Uafgjort igen, kamp i front og Würtz' transition

    24/01/2023 Duración: 50min

    AaB er efter to træningskampe stadig på jagt efter den første sejr i 2023, der er skarp duel om pladserne angrebet, og så har en gammel kending, som var med i opturen i 2011, fået en ny rolle i klubben. Det handler det bl.a. om i denne episode af Ripodsten. Medvirkende: Rasmus Würtz, transitions- og assistenttræner, AaB Thomas Jasper, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus. Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Comeback til Helenius

    17/01/2023 Duración: 27min

    AaB har fundet angriberen, som skal score målene, der sender dem væk fra bunden af Superligaen. Der er tale om en gammel kending. Efter succes i Silkeborg, hvor han i forrige sæson blev superligatopscorer, er Nicklas Helenius nemlig tilbage i AaB-trøjen. Vi ser nærmere på det opsigtsvækkende comeback i denne udgave af Ripodsten. Medvirkende: Claus Jensen, sportsredaktør, Det Nordjyske Mediehus Simon Ydesen, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus Nicklas Helenius medvirker i et båndet interview. Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • AaB-scouting, første test og transfertjek

    16/01/2023 Duración: 55min

    Hvordan bruger AaB data i jagten på en ny angriber, og hvad fik klubben til at hente Kasper Jørgensen i Lyngby? Det kan du få svar på i denne episode af Ripodsten, hvor der er besøg fra Jim Holm Larsen, der er analyse- og spillerrekrutteringsansvarlig hos AaB. Derudover ser vi tilbage på årets første træningskamp for det nedrykningstruede superligahold, vi runder aktuelle historier, og så kommer vi også forbi Hobro IK og Vendsyssel FF. Medvirkende: Jim Holm Larsen, analyse- og spillerrekrutteringsansvarlig, AaB Simon Ydesen, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus. Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Ferien er forbi - mission overlevelse er startet

    04/01/2023 Duración: 45min

    Efter en ca. en måneds juleferie startede eller genoptog AaB’s spillere onsdag mission overlevelse. De var nemlig tilbage i arbejdstøjet på Hornevej i Aalborg Øst. Det var Ripodsten også for at få svar på, hvad planerne er for de kommende uger både på og uden for banen. Med i studiet er Claus Jensen og Thomas Jasper fra sportsredaktionen hos Det Nordjyske Mediehus, og der er lavet interviews med AaB's cheftræner Erik Hamrén og klubbens direktør/sportschef Thomas Bælum. Jens Otto Barsøe er vært See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • AaB's 2022: Året der gik galt

    19/12/2022 Duración: 46min

    AaB er i 2022 gået fra at være medaljebejler til at være nedrykningsfavorit i Superligaen. Der har været fire forskellige cheftrænere, sportschefen røg ud, regnskabet er blodrødt og bestyrelsen og direktøren har fået massiv kritik fra flere sider. 2022 har på alle måder været et begivenhedsrigt AaB-år. I denne episode bliver der set tilbage på klubbens annus horribilis med sportsredaktør Claus Jensen og klip med gæster, der gennem året har medvirket i Ripodsten. Vært: Jens Otto Barsøe Der er i podcasten klip fra filmen Olsen-Bandens sidste bedrifter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Akademichefen gør status på hårdt efterår

    05/12/2022 Duración: 57min

    AaB Akademiet vil være blandt landets bedste til at udvikle talenter. Lige nu ser der ud til at være lang vej, for både klubbens U19 og U17-hold roder rundt i bunden af deres respektive ligaer efter et hårdt efterår. Men hvad er status fra klubbens akademichef her ved udgangen af 2022, og hvad skal der arbejdes med i 2023. Det er blandt andet noget af det, vi forsøger at få svar på denne gang i Ripodsten. Medvirkende: Jacob Larsen, akademichef, AaB Simon Ydesen, sportsjournalist, Det Nordjyske Mediehus Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Stortalent og erfaren læremester på besøg

    28/11/2022 Duración: 01h01min

    AaB gav i august superligadebut til den 17-årige målmand Theo Sander og han nåede både op- og nedture mellem stængerne inden vinterpausen. Hvordan ser stortalentet selv tilbage på sit efterår? Hvordan ser hans læremester på det hele? Og hvordan fungerer samarbejdet mellem de to? Det handler det blandt andet om denne gang i Ripodsten. Medvirkende: Theo Sander, målmand, AaB Poul Buus, målmandstræner, AaB Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Thelander-comeback og Ripodsten-prisen

    21/11/2022 Duración: 57min

    Rasmus Thelander er igen AaB-spiller og Marco Ramkilde har forlænget sin kontrakt. Det er de to aktuelle historier, der er på dagsordenen i denne udgave af Ripodsten, hvor det primært handler om at få uddelt Ripodsten-prisen i 12 forskellige kategorier. Så du kan bl.a. får svar på, hvem der scorede efterårets bedste AaB-mål, Hvem tog den dummeste beslutning på banen, og hvad var det største fejlskud fra trænerbænken. Medvirkende: Simon Ydesen, Claus Jensen og Thomas Jasper fra sportsredaktionen hos Det Nordjyske Mediehus. Vært: Jens Otto BarsøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Pinligt punktum, håbløs halvsæson og udsigten til nye ejere

    15/11/2022 Duración: 01h02min

    AaB fik sat et pinligt punktum på den værste efterårssæson, som klubben har haft i den tid, hvor landets bedste fodboldrække har heddet superligaen. Men hvorfor er det gået så galt i efteråret 2022, og hvad vil det betyde at få nye ejere til klubben? Det skal det blandt andet handle om denne gang i Ripodsten, hvor vi også gør status og uddeler fidus-pokaler i de to nordjyske 1.divisionsklubber. Medvirkende: Claus Jensen, sportsredaktør, Det Nordjyske Mediehus Jacob Krüger, fodboldagent, People In Sport Vært: Jens OttoSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nederlag til Silkeborg, jagten på en leder og skræmmende odds

    07/11/2022 Duración: 58min

    Hvorfor kan AaB ikke sætte en hel god fodboldkamp sammen? Har Danske Spil pessimister eller realister, når de kun giver 1,22 gange pengene igen på en AaB-nedrykning? Hvor i hulen finder man en leder og en angriber henne midt på sæsonen? Og bør AaB stille med reserverne mod Middelfart i pokalen på onsdag, og spare de bedste elleve til kampen mod FCN i næste weekend? Alle svarene finder du i denne uges Ripodsten, som bestyres af ferieafløseren fra helvede, Dan Grønbech. Panelet er heldigvis godt: Sportsredaktør Claus Jensen og journalist Simon Ydesen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 3 de 11