Det Røde Felt

Informações:

Sinopsis

Det Røde Felt vil fokusere på begivenheder fra ugen, der begejstrer og hidser Lars Trier Mogensen op, i åben og bramfri debat med både gæsterne og ikke mindst lytterne, som er velkomne til at ringe ind og give deres besyv med.

Episodios

  • Politisk januarudsalg (2)

    21/01/2019 Duración: 55min

    De borgerlige barsler med at sælge flere statslige selskaber. Kollapset for salget af Radius har således ikke stoppet trangen til privatisering. I alt 29 selskaber kan snart være på udsalg, herunder Danske Spil. Hør professor Per Nikolaj Bukh gennemgå listen af stats-selskaber, der står for tur. Hvad kan kaldes for kritisk infrastruktur? Og hvad skal pengene egentlig bruges til? Den nyudnævnte statsrevisor for Enhedslisten Frank Aaen er ikke i tvivl: Udsalget skal stoppe! Radius-sagen viser samtidig, hvor meget staten lev snydt med Dong-salget. Dernæst handler det om den nye svenske regering: Her til formiddag har socialdemokraten Stefan Löfven dannet en rød-grøn regering, selv de borgerlige partier har massivt flertal. Hvad er det, der sker i Sverige? Hør direktør Morten Rud Pedersen, seniorforsker Hans Mouritzen og journalist Staffan Dahllöf diskutere det forunderlige politiske landskab. Er sosserne på vej mod dominans eller selvmord?

  • Demokrati på skrump (1)

    21/01/2019 Duración: 55min

    Ældre borgere skal fremover have en ringere sygebehandling - og hvis de er utilfreds med det, bliver det sværere for dem at brokke sig: Regeringens sundhedsreform lægger op til flere discountløsninger uden for hospitalerne, og de folkevalgte skal samtidig skubbes væk til fordel for bureaukrater. Manøvren er forsøgt før: Både Velfærdsaftalen i 2006 og strukturreformen i 2007 forringede velfærdstilbuddene til ældre og medførte en massiv centralisering. Men er der grund til at frygte en gentagelse? Holder skræmmebillederne? Hør først professor Carsten Greve og programleder Ulf Hjelmar om effekterne ved at afløse regionsrådene med bestyrelser. Hvad er læren fra kommunalreformen? Bliver velfærden bedre for borgerne, når embedsmændene får større magt? De regionale politikere er bestemt ikke overbeviste: Hør regionsrådsmedlemmerne Villy Søvndal (SF) og Jørgen Winther (V). Hidtil har ingen elsket regionerne, så hvorfor skulle det pludselig være blevet uundværlige?

  • Stop for Radius-salg (2)

    14/01/2019 Duración: 54min

    Ydmygelsen er markant for regeringen, som ikke var i stand til at virkeliggøre deres drøm om et sælge yderligere ud af Dong Energy, der i dag kalder sig for Ørsted. Stemningen i befolkningen er tydeligvis vendt siden Goldman Sachs-skandalen i 2014, og Socialdemokratiet og SF har samtidig kunnet udnytte, at de tidligere har været med i det kontroversielle forlig, fordi de nu har haft en vetoret: Den røde opposition har effektivt blokeret for, at kritisk infrastruktur sættes på udsalg. Nu med Radius, men også med senere udsalg. Hør SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen om det hemmelige forløb, der kulminerede i weekenden. Hør dernæst den uafhængige økonom Hans Peter Hartsteen, som stiller op til bestyrelsen i Radius for at skabe større demokratisk kontrol. For har de folkevalgte overhovedet kontrol med infrastrukturen? Hør direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt, som har ansvaret for at kontrollere elbranchen. Kan myndighederne matche de stadig stærkere pengeinteresser? Risikerer priserne at stige? Hør t

  • Stop for Radius-salg (1)

    14/01/2019 Duración: 55min

    Demokratiet har sejret over storkapitalen. For en sjælden gangs skyld. Regeringen har netop været nødt til at blokere for et salg af det statsligt ejede selskab Radius, der ejer elnettet på størstedelen af Sjælland. Pengemændene bag Dong Energy, der i dag kalder sig for Ørsted, havde ganske enkelt ikke været snu nok til at tage bestik af den politiske omvæltning, der er sket siden det delvise salg af virksomheden selv til Goldman Sachs i 2014: Her i 11. time blev frasalget af datterselskabet Radius stoppet, da Socialdemokratiet ikke – igen – kunne stå model til bare at sælge til højestbydende. Men dermed er kampen om fremtidens elektricitet langt fra overstået, snarere kun lige begyndt. Hør først vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge om de myter og løgne, som han og branchen mener har præget kritikernes kampagne. Dernæst Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted og Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby om betydningen af nationalt og folkeligt ejerskab til kritisk infrastruktur. Og ti

  • Ondskabens banalitet (2)

    07/01/2019 Duración: 54min

    Dansk udlændingepolitik står ved at skelsættende vendepunkt: Efter et mindretal på højrefløjen i årevis har formået at sætte dagsordenen med skingre og stadig mere paranoide forestillinger, virker det til, at voksne mennesker nu er ved at tage over. Afsløringerne af uværdige levevilkår for børn på asylcentre i Danmark er ved at få det brede flertal til at vågne og reagere. Stramningerne kan være trukket for langt. Alt for langt. Hør programdirektør i Trampolinhuset Tone Olaf Nielsen om de daglige vilkår for børn på udsendelsescentrene i Avnstrup og Sjælsmark. Hun står bag et nyt borgerforslag, der kræver, at afviste asylbørn tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre. Hør dernæst socialdemokraten Mette Gjerskov og Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved om mistrivslen blandt asylbørn i Danmark og det politiske ansvar. Hvordan er det kommet så vidt, at børn skal nedværdiges og ydmyges? Hør også talskvinde for Bedsteforældre for Asyl Kirsten Bitsch og viceborgmester i Lyngby, socialdemokraten Simon

  • Den forbudte sandhed (1)

    07/01/2019 Duración: 55min

    Ordene er farlige for regeringen. Ordene er derfor blevet tabu for statsministeren. Men ordene kan ikke længere fortrænges eller ligefrem forbydes: Sandheden er, at regeringens klimapolitik er ved at sænke tempoet i den grønne omstilling. Sådan har Klimarådet konkluderet i en stor statusrapport, som straks førte til, at klimaministeren satte formanden fra bestillingen. Siden da har debatten rullet om politisk kontrol med eksperter og statscensur. Men hvad handler ordene egentlig om? Hør professor og netop afgået formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen om den sande, uredigerede status på Danmarks klimamålsætninger – og hvorfor VLAK-regeringen reelt er ved at bremse op i den grønne omstilling. Hvad skal der i virkeligheden til, hvis Danmark igen skal være et foregangsland i klimapolitikken? Dernæst kommer journalist på dagbladet Information Martin Bahn og hjælper med at optrævle det spegede forløb, der har udfoldet sig om udskiftningen af formanden for Klimarådet. Er Venstre i gang med en vendetta?

  • Godt rødt nytår 2019 (2)

    31/12/2018 Duración: 55min

    Venstrefløjen står stærkere end højrefløjen i Danmark. De rødeste partier har efterhånden større og bredere opbakning blandt vælgerne end både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, tilsammen. Alligevel synes venstrefløjen at mangle den afgørende selvtillid til at sætte dagsordenen. Men måske bliver 2019 et vendepunkt? Det Røde Felt holder nytårskur med redaktørerne for Danmarks rødeste medier: Hør debat med chefredaktør for dagbladet Arbejderen, Birthe Sørensen, medinitiativtager til det nye netmedie Solidaritet Jeppe Rohde chefredaktør for Eftertryk Uffe Kaels Auring og chefredaktør for Pio Jens Jonathan Steen. Hvad er det for socialt professive dagsordener, der ikke blot kan skubbe højrefløjen fra magten, men også mobilisere nok vælgere til fremover at føre en reelt venstreorienteret politik - i modsætning til sidste gang socialdemokraterne regerede.

  • Godt grønt nytår 2019 (1)

    31/12/2018 Duración: 55min

    Bekymringen for global opvarmning og naturødelæggelse overtrumfer ligefrem udlændingepolitik på vælgernes dagsorden frem mod forårets folketingsvalg. Men én afgørende barriere står stadig i vejen for en vidtgående klimapolitik, nemlig at få hele befolkningen med, og ikke kun de allerede frelste. Spørgsmålet er, hvordan den grønne kamp også kan gøres socialt bæredygtig, så nye grønne tiltag ikke vender en tung bund nedad, og hvor det kun bliver de rigeste, der har råd til f.eks. at spise kød og rejse. Hør debat mellem generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup, direktør for tænketanken Concito Christian Ibsen, kommunikationschef i Verdens Skove Nicolai Lang og afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening Morten Pedersen.

  • Danmark som forbillede (2)

    25/12/2018 Duración: 55min

    Kun få danskere har for alvor formået at bryde igennem i USA, men i 2018 lykkedes det for en dansk politiker at opnå næsten stjernestatus med over 40 mio. visninger af et videoklip om noget så nørdet som lyksalighederne ved den danske velfærdsmodel: Socialdemokraten Dan Jørgensen er på besøg i Det Røde Felt til en samtale om, hvorfor Danmark er blevet det nye forbillede for den amerikanske venstrefløj, hans egen bog ‘Staunings arv’ og grundidéen i det nye socialdemokratiske principprogram, som han også har været pennefører på. Hør Dan Jørgensen diskutere, hvad det egentligt er for et politisk projekt, som Socialdemokratiet går til valg på til foråret, og hvordan det ideologiske arvegods kan viderføres i det 21. århundrede. Alt for mange mennesker er levet hægtet af udviklingen, og stadig flere har mistet troen på de gamle partier. Hvordan vil sosserne genskabe håbet om forandring?

  • Højtid for hykleriet (1)

    24/12/2018 Duración: 55min

    De fattige børns jul varer lige til påske – og videre frem til næste juleaften. Og videre gennem stort set hele deres barndom. I de senere år er levevilkårene for de mest sårbare børn i Danmark således gradvist blevet forringet og forrået. Den borgerlige regering har gennemført en giftig cocktail af fattigdomydelser og en ny ungdomskriminalitetspakke, som samlet set gør livet endnu mere utrygt og forarmet for de tusindvis af børn, der allerede lever i skyggen af velfærdssamfundet. Hør direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl diskutere den nye, permanente tilstand af jule-fattigdom. Hvorfor er omsorgen for udsatte børn ved at forsvinde? Hør dernæst Politikens nye politiske kommentator Kristian Madsen om en opposition, der står alt andet end samlet før forårets folketingsvalg. Hvad er de rød-grønne partiers ømmeste punkter - og hvorfor kan de ikke finde sammen om en fælles, slagkraft platform?

  • Finanssektor for folket (2)

    17/12/2018 Duración: 54min

    Pengeverdenen er levet en bombe under samfundsøkonomien. Banker og finanshuse er levet så gigantiske - og er for længst vokset så meget ud af kontrol - at de udgør en større risiko end de mulige gevinster for resten af samfundet. Derfor er der brug for en gennemgribende demokratisering af finanssektoren. Sådan lyder i hvert fald kampråbet fra Enhedslisten, som er parat med et omfattende katalog af forslag til strukturreformer af den danske finanssektor. Hør idémand og erhvervsordfører Pelle Dragsted om de 49 konkrete forslag, der bl.a. handler om at opsplitte finansielle supermarkeder, beskytte borgerne mod gebyrer og kunstige bidragssatser, stærkere kontrol med finansfusk og oprettelsen af en ny, statslig bank. Er Enhedslisten på vej tilbage til planøkonomi og kommunisme? Eller har den allerede populære venstrefløjsliste fat i en ny, bred og ganske snusfornuftig folkesag?

  • Nedtur under opturen (1)

    17/12/2018 Duración: 55min

    Der var engang et lille land, der var berømt for sin samfundsmodel. De kaldte den for ‘flexicurity’, og folk kom rejsende fra alverdens lande for at opleve miraklet: Et stærkt dagpengesystem kombineret med liberale regler for at hyre og fyre. Men sådan er det ikke længere. Hør direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk om ugens store drama: På torsdag skal regeringens forslag om at indføre opholdskrav i dagpengesystemet til afstemning, og Dansk Folkeparti ser ud til at ville stemme for en ny forringelse af dagpengene. Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen forklarer hvorfor. Hør dernæst direktør for AE-rådet Lars Andersen om deres nye opgørelse om børnefattigdom i Danmark: 64.500 børn lever nu i fattigdom som følge af kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Børnefattigdommen er steget i samtlige kommuner det seneste år. I kommuner som Langeland, Brøndby og Lolland er det nu mere end hvert 10. barn, der er under fattigdomsgrænsen. Men hvor reel er fattigdommen? Og hvad kan der gøres for at mindske Bør

  • Den gule gaderevolution (2)

    10/12/2018 Duración: 55min

    Gaderne brænder igen i Europa. Efter højrefløjen længe har domineret gadebilledet er venstrefløjen nu også blevet en del af spektaklet, i et generalopgør mod eliten. Hør først kulturchef på den svenske avis Aftonbladet Åsa Linderborg, som er aktuel med bogen ‘Det populistiske manifest’ - med den fantastiske undertitel ‘For hårdtarbejdende, arbejdsløse, tandløse og 90 procent af alle andre’. Hun mener, at det er på høje tid, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med vreden og omfavner populismen. Hør hende hylde en ny tids venstrepopulisme. Dernæst handler det om det konkrete gadeoprør: De gule veste hærger Frankrig - i et amokløb mod eliten. Hvad pokker er det, der sker? Hør tidl. udlandsredaktør og folketingskandidat for Venstre Anna Libak og Europa-redaktør på tidsskriftet Eftertryk Matthias Dressler-Bredsdorff diskutere vreden fra neden, angrebet på neo-liberalismen og oprøret mod det grænseløse. Er de gule veste startskuddet til en ny revolution?

  • Underklassen er retsløs (1)

    10/12/2018 Duración: 55min

    Kampen for basale menneskerettigheder er ikke længere blot en fjern og abstrakt kamp. Når folk netop i dag går på gaden for at markere og fejre 70-året for FN’s menneskerettighedserklæring sker det for første gang i årtier også som en reaktion på udviklingen i Danmark, hvor fattige i stigende grad mister rettigheder og værdighed. Fronten går ikke længere i Afrika eller Asien, men pludselig også helt herhjemme. Hør talskvinden for Næstehjælperne Linda Villadsen. Hun er stemmen for det netværk, der både protesterer og yder praktisk hjælp til de tusindvis af reformramte, som i de senere år er blevet fattigere og skubbet længere ud mod kanten. Hør også professor Kirsten Ketscher om de seneste forringelser af de laveste overførsler: Er regeringen ved at komme på kant med grundloven? Hør også venstrefløjens ‘grand old man’, forfatter Preben Wilhjelm, som er aktuel med bogen ‘Kampen for retsstaten’. Han mener, at vi er ved at sætte de fundamentale retsprincipper over styr – i en moderne verden hvor vi har glemt hvad

  • Den syge kapitalisme (2)

    03/12/2018 Duración: 54min

    Grådigheden i toppen er ved at trække hele samfundet ned. Efter finanskrisen i 2008 var alverdens bankfolk ellers ude og love od og bedring. Krakket, der endte med at koste dyrt for almindelige lønmodtagere, har imidlertid ikke ført til en mere samfundsansvarlig og afbalanceret forretningsmoral i finanssektoren. Snarere tværtimod. Hør socialdemokraten Peter Hummelgaard, der er aktuel med bogen ‘Den syge kapitalisme’, diskutere den voksende ulighed og ikke mindst årsagerne til den øgede skævvridning. Det er nemlig ikke sket tilfældigt: Politiske beslutninger har accelereret uligheden - og derfor, mener folketingsmedlemmet for socialdemokraterne, også, at udviklingen kan vendes med en ny politisk vilje. Hør hans forslag til en ny social kontrakt mellem de befolkningsgrupper, der faktisk ønsker sociale fremskridt og et mere retfærdigt samfund, hvis ikke middelklassen skal udhules. Til sidste kommer kommunikationschef i Dansk Jernbaneforbund Simon Bauer og diskutere den senere tids konflikt mellem lokoførerne og

  • Færre penge til fattige (1)

    03/12/2018 Duración: 54min

    Finansloven er et angreb på de fattigste og mest sårbare i Danmark. De borgerlige partier har netop besluttet at sænke den allerlaveste offentlige overførsel med kr. 2.000,- om måneden, og lukker samtidig den største socialpolitiske pulje, den omdiskuterede Satspulje. Dermed risikerer de fattigeste og mest socialt udsatte at få forringet deres levevilkår mærkbart i de kommende år. Hør formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen og kommende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Majbrit Berlau diskutere de to store socialpolitiske indhug i næste års finanslov. Hvad vil der ske for landets hjemløse, handicappede unge, voldsramte kvinder og rodløse bandebørn? Hør Venstres socialordfører Martin Geertsen svare på, hvad meningen dog er? Er der overhovedet en plan med alle de sociale projekter, som hidtil er blevet finansieret via Satspuljen? Dernæst kommer vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder Louise Holck og diskutere den markant lavere ydelse, ‘hjemsendelsesydelsen’, som vil ligge væsent

  • Tricktyvene i toppen (2)

    26/11/2018 Duración: 55min

    Der er noget råddent i Danmarks rige. Topfolkene i den danske finansverden, der har været involveret i svindel og humbug, bliver ikke fyret – og sparket på porten. I værste fald får de lov til selv at trække sig tilbage med gyldne bonusser. Her til morgen har direktøren for ATP - vores alle sammens obligatoriske pensionsordning - trukket sig efter massiv kritik af hans rolle i spekulation med udbytteskat i milliardklassen. Bestyrelsen har ellers offentligt bakket ham op. Hør politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch, formand for Finansforbundet Kent Petersen og Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær diskutere den seneste sag om lyssky metoder på direktionsgangen. Til sidst kommer professor Steen Hildebrandt i studiet til en samtale om løgne, svindel og ansvarsløshed i toppen af dansk erhvervsliv. Han har forsket i ledelse – og er selv bestyrtet over det etiske kollaps. Hvorfor er svindelkulturen blevet så udbredt i nogle af landets største virksomheder? Og hvorfor får den omfattende fusk

  • Hvem er de rødeste? (1)

    26/11/2018 Duración: 54min

    Blodbadet kan begynde: Fronterne er for alvor ved at blive trukket op – internt mellem partierne – i rød blok. SF og Socialdemokratiet har netop indgået aftaler med de borgerlige om både en ’ghettopakke’ og erhvervsskolerne, og Enhedslisten er helt oppe i det røde felt. Hør triple-dyst mellem SF’s politiske ordfører Karsten Hønge, Enhedslistens finansordfører Rune Lund og Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. Hvad er den dybere mening med den nye ghettopakke og erhvervsskole-aftalen? Er der borgerlig politik med et menneskeligt ansigt, eller er der tale om reelle forbedringer? Har SF og Socialdemokratiet således solgt sig selv for billigt, eller er Enhedslisten forsvundet helt væk i en drømmeverden uden forbindelse til den virkelige verden? Som optakt til det forestående folketingsvalg dyster de tre repræsentanter fra Danmarks tre røde partier om, hvem der i virkeligheden er mest rød – med konkret afsæt i aftalerne om udsatte boliger og erhvervsskolerne: Er det SF, Socialdemokratiet eller Enhedsliste

  • Næste stop Daxit? (2)

    19/11/2018 Duración: 55min

    Er Storbritanniens kaotiske exit fra EU begyndelsen på enden? Er Danmark også på vej ud på et sidespor? Den nye Brexit-aftale ændrer spillereglerne. Dansk Folkepartis formand har på forhånd lovet, at ”den danske befolkning skal have lejlighed til at tage stilling til, om vi vil have det, som vi har det, eller om vi vil gå i samme, mindre forpligtende retning som Storbritannien”. Og her står vi nu: Skal Danmark have en Daxit-afstemning? Hør først Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt, efterfulgt af Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. De har begge krævet en folkeafstemning med forbillede i Brexit? Står de fast? Eller er de blevet afskrækket af den britiske studehandel? Dernæst kommer Danmarks ’grand old man’ i EU-debatten, Jens-Peter Bonde, som har læst alle 585 sider i Brexit-aftalen tæt igennem. Han tegner og fortæller om indholdet, og diskuterer, hvad udviklingen kommer til at betyde for Danmark.

  • Smæk for skillingen (1)

    19/11/2018 Duración: 54min

    Skandalerne i finansverdenen er kun lige begyndt at vælte frem. Det værste kan være i vente. Ja, det lyder absurd, men jo dybere, der graves, desto flere absurde fiduser og lyssky forretningsmodeller bliver afsløret fra en bankverden, som synes at have været beskyttet mod reel kontrol i årevis. Senest har det vist sig, at også den nuværende formand for Finanstilsynet har været personligt fedtet ind i spekulation af tilbagebetalinger af udbytteskat. Så kan det overhovedet lade sig gøre at forhindre nye skandaler, når nu selv kontrollanterne er en del af penge-karrusellerne? Hør først lektor Ole Bjerg fra Copenhagen Business School om de underliggende sygdomme i pengevæsenet. Han tvivler på, at f.eks. et styrket finanstilsyn vil virke. Hør dernæst tidl. overvismand professor Christen Sørensen, som har større tiltro til opstramninger og stærkere kontrol. Til gengæld er han stærkt bekymret for den økonomiske udvikling i euro-zonen, som risikerer at trække hele Europa ned i en ny finanskrise.

página 3 de 5