Dorthe Chakravarty

Lugt til en køkkenmødding og mærk stenalderen med alle sanser. 15. juni 2019 åbner Stenaldercentret Ertebølle et stort udendørsareal, hvor alle kan opleve ertebøllefolkets liv ved den rislende bæk, i hytterne og ved bålet, hvor de mange østers blev spist. Centerleder og arkæolog Louise Villadsen fortæller og viser rundt. Vil du se billeder fra stenaldercentret så følg med Facebook: Dorthe Chakravarty Podcast

Danmarks største vikingeborg, Aggersborg, leverer stadig historier - og giver stadig anledning til mange spørgsmålet om livet på borgen, der kun var i brug i få årtier. Fra Aggersborg Kirke fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fra Vesthimmerlands Museum om Harald Blåtands borg.

Vil vi i dag være bæredygtige, når vi fremstiller og køber tøj, så er der al mulig grund til at se tilbage på fortidens klædeproduktion og syn på genbrug, fortæller historiker og professor i tekstilhistorie Marie Louise Nosch i dagens podcast, hvor du også kan høre, hvordan immigrantkvinders minder og historier om tøj danner grundlag for en serie podcasts, der snart bliver lancereret. Læs mere på Centre for Textile Research's side på Facebook: https://da-dk.facebook.com/centrefortextileresearch/

Guderne elsker sport. Det gør mennesker også. Så hvorfor ikke bare forbinde det hele? Thomas Heine Nielsen er lektor i klassisk græsk på Københavns universitet og han fortæller, hvordan antikkens grækere dyrkede sport og religion på en gang. Ganske lig i dag var sport den gang forbundet med prestige og store præmier, som ind imellem blev udbetalt i mange liter værdifuld olivenolie.

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange. Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt. Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

15.000 danskere døde, da landet blev ramt af den spanske syge i 1918. Tommy Heisz har i sin nyeste bog "Den spanske syge" samlet en række øjenvidneberetninger, der tegner et billede af sygdommens hærgen og dens voldsomme konsekvenser for familier, der mistede pårørende, og sygeplejersker, der hjalp patienterne.

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Det hedder reenactment, når sprællevende nutidsmennesker iscenesætter historiske perioder, og for meste er det bare sjovt og flot, når de klæder sig på med uniformer og pikkelhuer, men ind imellem pirrer det nogle etiske grænser, for hvor langt kan man tillade sig at gå med de historiske begivenheder. Historiker og reenactor Kåre Johannesen fortæller, hvorfor han ofte klæder sig på som tysk major fra 1916 og han sætter fokus på de uniformer, han aldrig kunne finde på at tage på.

Svenskekrigene. Et møgbeskidt og socialt lagdelt København. Og en hel del drukkenskab. 1600-tallets Danmark har alle elementer til en god historie, og sådan en er forfatter Martin Davidsen leveringsdygtig i med romanserien om soldaten Tobias Rens. Som opvarmning til weekendens Historiske Dage i Øksnehallen i København fortæller Martin Davidens om sine bøger og det dramatiske århundrede i danmarkshistorien.

Næseløse danskere har aldrig fået megen spalteplads i de store brede danmarkshistorier. Poul Duedahl fortæller om fænomenet, sygdommen bag og den behandling, der blev sat i gang. Alt sammen på baggrund af hans bog Velkommen på Bagsiden, som er nomineret til Årets Historiske Bog 2018.

Da den unge Hans dør under 1. Verdenskrig, sættes der gang i en sønderjysk familiekrønike, der spinder sig over fire slægtsled og med fem søskendes liv som omdrejningspunkter for en vidunderlig fortælling om liv på landet, i en søskendeflok og en verden i hastig forandring. Forfatter Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin roman ”Om hundrede år”, der netop nu ligger i toppen af bestsellerlisterne. Undervejs er der lydklip fra lydbogen, som med tilladelse er lånt på DRs hjemmeside.

Magnus Kjær skriver sig ind i danmarkshistorien med den lange danske bacongris. Det var nemlig ham, der i 1800-tallets driftige Holstebro fik fremavlet dyret, som gjorde Kjær til byens rigeste mand. Få historien om levemanden og entreprenøren Magnus Kjær, når museumsinspektør Esben Graugaard fra Holstebro Museum fortæller.

Historiker Ning de Coninck-Smith er gået i gang med et forskningsprojekt om Aarhus Universitet. Det handler om de mænd, der fik etableret uddannelsesinstitutionen og om deres magt. Samtidig sætter hun fokus på de studerendes studietid og kønnets betydning for universitetet og studenterlivet. Tilsammen åbner det døren til en historie, der ikke tidligere er fortalt.

”Tro ikke at gammel dansk mad var særlig spændende,” siger museumsinspektør Gitte Behr, når hun viser rundt i køkkenerne i Hjerl Hedes gamle landsbyhuse. Den åbne ild fra 1500-tallets ildsted blev med tiden spærret inde i 1800-tallets jernkomfur, men først ved indgangen til 1900 fik danskerne med komfur og kødhakkemaskine en madkultur, der minder om den, vi kender i dag.

Danskerne fik travlt med at købe tætningslister og holde øje med benzinmåleren i 1970’erne, hvor oliekrisen satte sit præg på hverdagen. Energiforbruget tog en drejning op gennem 1950’erne, og nye boligformer og transportmåder gjorde danskerne langt mere energikrævende end de tidligere havde været. Mogens Rüdiger er historiker på Aalborg Universitet og netop nu er han ved at skrive en bog om danskernes hverdag og samspil med energi siden 1950’erne.

Få historierne om vikingetidens stærke kvinder, der gik direkte ind i magten og hvis liv skal trækkes ud af arkæologiske fund, skriftlige kilder og kig ind i myternes verden. Arkæolog Jeanette Varberg fortæller om sin kommende bog, hvor hun fortæller ikke bare nordisk historie, men verdenshistorie båret af et persongalleri, som de færreste nok kender.

I løbet af besættelsesårene skrev Henrik dagbog om sit liv og om sit sexliv. Historiker Thomas Oldrup fortæller om Henriks dagbøger og om, hvordan de fem års intensitet satte nye normer for sex, køn og kærlighed.

Næste gang du kommer til Asiatisk Plads på Christianshavn i København, så kig ekstra godt på de gamle bygninger og havneanlægget. Det hele gemmer på en fantastisk historie om den gang i 1700-tallet, hvor kinahandlen skabte enorme formuer og et broget folkeliv i byen. Historiker Benjamin Asmussen fortæller om den store handel og de folk, der drev den frem. Benjamin Asmussens phd kan læses her: https://www.cbs.dk/cbs-event-da/94/phd-defence-benjamin-asmussen-0 Den vil senere udkomme i bogform.

Historiker Karen Vallgårda og et hold af forskere går i år i gang med at undersøge familiehemmeligheder for at finde ud af, hvad de kan fortælle os om besættelsestiden, om psykisk sygdom og om adoptioner – og helt overordnet sige om mennesker, samfund og magt. Læs mere om projektet: https://cms.ku.dk/hum-sites/test/the-politics-of-family-secrecy

Birgitte Possing har lavet en kulturhistorisk scanning af de argumenter, der er blevet blevet brugt imod at give kvinder fremtrædende positioner i samfundet siden midten af 1800-tallet. Det er til at grine, græde og forfærdes over, men også, i følge forfatterne, til at ændre på, når vi kan se, hvilke mønstre, der ligger bag de mange argumenter.